Jógvan Joensen

Jógvan Joensen - Fra musik på efterskolen til X-factor

Da jeg kom til Borremose Efterskole, kendte jeg intet til skolen. Jeg var bare nået til et punkt, hvor jeg havde behov for at komme væk fra de rammer, jeg var i – det var en spontan beslutning, men også en rigtig god beslutning for mig.

Det var også på Borremose Efterskole, at jeg for alvor kom til at arbejde med musikken. Jeg havde tilmeldt mig musiklinjen, og der havde jeg et par lærere, der kunne se noget i mig.

Jeg var ret god til at spille trommer, og interesserede mig ellers for musikken, selv om jeg ikke følte, at jeg havde et særligt talent. Jeg var nok mest min egen – men de  to lærere troede på mig, og de gjorde en stor indsats for at hjælpe mig.

De meldte mig blandt andet til MGK audition, og så kørte de mig helt til København til audition. De lod mig også skrive sange, og min finale sang fra X-Factor ”Best kept secret” blev faktisk skrevet på efterskolen. Dengang var titlen ”On a night in May”, som Niels Norman Brygger skrev teksten til.

På Borremose Efterskole var lærerne gode til at se det gode i eleverne – de så på mennesket bagved facaden – den enkelte elevs personlige kvaliteter og evner, og de holdt af os, som det menneske, vi var.

Jeg oplevede skolen som et sted, hvor der var plads til forskelligheder, og hvor man accepterede og respekterede os for det, vi var.

Der var mange typer elever med meget forskellige baggrunde, men jeg mener også, at det netop var vores forskelligheder, der gjorde os hver især rigere som mennesker. Vi lærte, at man godt kan være lidt anderledes, og alligevel være et fint menneske, og at ham ”heavy metal fyren” rent faktisk var god nok, når man først lærte ham at kende.

Skolen var et sted, hvor der var stor rummelighed for den enkelte, og hvor der var højt til loftet. Dette gjorde også, at jeg oplevede skolen som et sted, hvor jeg fik et pusterum fra det, jeg kom fra. Jeg husker året som et års ferie, hvor jeg havde det hele, både musik, idræt, almindelige og andre fag, gode venskaber og relationer under samme tag – og så boede jeg der.

Det var på efterskolen min selvtillid blev så stor, at jeg fik modet og troen på mig selv og mine evner. Der var nogle lærere, som troede på mig, som ville mig og kæmpede for mig.​